torsdag den 23. september 2010

Aktivitet 3

Jeg forestiller mig, at der er tale om en børnehave, da vittigheder kræver at fortælleren kan udtrykke mundtlige færdigheder som fx klappesang, brug af rim og remser samt besidder kropslige egenskaber. Men jeg tror, at man lige fra vuggestuen til specialområdet kan arbejde med vittigheder som en del af børns legekultur, dog skal det selvfølgelig tilpasses det enkelte barn/målgruppe.
Da jeg var i praktik i børnehaven, kunne jeg observere at børnene forstår meget mere end jeg lige havde regnet med. Næsten hver dag inden vi skulle spise holdte vi ca. 15 minutters samling, og her havde vi fx små lege hvor børnene skulle finde en ting med en bestemt farve. På denne måde kunne pædagogen teste børnenes udvikling og dermed opfylde nogen af kravene i læreplanerne, som vi ikke må glemme. Vi kunne også synge eller danse, og vi havde et stor projekt om mobning, og børnene var meget gode til at aflæse situationerne på billederne som viste mobbeofre. Dette kunne man overføre til vittigheder, hvor de hver især skal tegne en sjov tegning. Og de er gode til at grine af hinandens tegninger og små historier.
Aldersmæssigt er de ca. 5 – 6 år, fordi jeg ved fra mit praktikophold, at større børn kunne lave sjov og fortælle vittigheder fx hvorfor kalder man en …, og de andre børn kunne grine af det, måske uden at fatte pointen men det gjaldt om at grine med. Det var mest drenge som brugte vittigheder til at have det sjovt sammen, måske fordi det er maskulint at fortælle vittigheder?
Jeg vil motivere børnene ved at fortælle at vi skal lave et nyt projekt som hedder projekt ”sjove vitser”, og dette projekt skal vises for bedsteforældrene når der er åbent hus i børnehaven. Dette kender børnene fra andre projekter og det motivere dem meget til at deltage i projektet, da de meget gerne vil imponere deres familie.
Inden projektet går i gang, skal pædagogen forklare hele forløbet. At når alle tegninger er færdige skal de sætte i en vitsebog, som mormor kan kigge i når hun kommer på besøg. Børnene skal udvælge en sjov person de vil tegne, det kan fx være dem selv eller en tegneseriefigur, det må de selv bestemme, men de må ikke tegne hinanden. På selve tegningen skal der udover denne sjove person stå en lille sætning/rim som fx lille Ole gik i rød kjole og dette illustrere billedet.  

Rim og remser som fortæller noget om tegningen kan sagtens indgå, da børnene i forvejen laver fødselsdagsgaver til deres forældre hvor de fx skriver kære mor tillykke med fødselsdagen. Mille., dog med hjælp fra pædagogen, da de ikke kan skrive selv.
Når alle tegningerne er færdige sættes de i en vitse bog, og dette vil jeg foretrække, da børnehaven bruger Marta Meo og her skal man være opmærksom på at børnene ikke ser kameraet fordi det giver en kunstig opførelse. Derfor vil jeg udelukke video til denne målgruppe, men video er måske godt at bruge når de kommer i SFO.

torsdag den 16. september 2010

Børnevitser og resuméer

Så fandt jeg lidt børnevitser på youtube, men jeg har ikke kategoriseret dem endnu, det prøver jeg på i en af de kommende dage. Jeg fandt også en sød sang om en vildhelst som jeg synes I lige skal se. Sød ikk'? Og inden deadline skal jeg nok oploade resuméer af teksterne som vi skal læse.





Hilsen
Tanja

Alle Børnene Vitser

Vildhesten

mandag den 13. september 2010

Børnevittigheder

Den 1 opgave i DKK med Helen omhandler børnevittigheder, og dette lyder som et sjovt og spændende emne, idet børn i sig selv er sjove og ser verden helt på deres egen måde. Der står i det udførlige program at vi skal indsamle vittigheder ved bl.a. at være sammen med børn, men da jeg ikke kender nogen børn, fik jeg den idé at kontakte den børnehave jeg var i min 1 praktik for at høre om jeg måtte kigge forbi og høre om børnene kunne fortæller mig vitser. Men det blev kun til ønsketænkning, da jeg ikke kunne finde tid til det. Derfor har jeg været lidt kreativ, jeg har været på jagt på nettet for at se hvad der var af sjove børnevittigheder. Jeg vender tilbage på torsdag og gøre opgaven forhåbentlig færdig.


Men her er lige en smagsprøve:



Morfar og barnebarn

De sidder og sludre. Så spørger barnebarnet” har gud lavet dig morfar”? Ja siger morfar, det har ham. Så spørger barnebarnet igen. ” Har gud også lavet mig morfar”? Ja siger morfar, det har han. Så siger barnebarnet ”hmm, han er blevet dygtigere i løbet af årene, hva’?



Hilsen

Tanja

mandag den 6. september 2010